Cigarettens indhold og virkning

Røgens indhold

Man regner med at tobaksrøg indeholder ca. 4000 forskellige stoffer, som hovedsagelig er gas og luftarter. De mest kendte er tjære og nikotin. Nikotinen er en bandit, for det er den som skaber afhængigheden, og gør det meget vanskeligt at droppe den. Cigaretterne er nemme at droppe, men nikotinen er næsten umulig at slippe af med. Tjære er kræftfremkaldende, og er et af de stoffer der er i cigaretterne, og det bliver også optaget i blodet. En anden gasart er CO, eller kulilte, og det er en slem karl, da den optagere plads for ilt. Den kan nedsætte ilttransporten med op til 15 %. Røgen kan virke ætsende på lungevævet, og det kan medføre lungekræft og KOL, det som man før kaldte rygerlunger. Du ødelægger de små fimrehår, der skal holde fremmedlegemer væk fra lungerne. De kommer dog stille og roligt tilbage, når du stopper med at ryge, men det gør de ødelagte lunger ikke.

Skader på kroppen

Som før nævnt har rygningen store konsekvenser senere i livet. Du ødelægger dine lunger, og sandsynligheden for cancer er rasende stor, men det tænker man ikke så meget på som ung, men det kommer senere i livet, nå man erfarer at livet er kort og dyrebart. Hjertet tager også skade. De små blodkar rundt om hjertet forkalker, og det bliver derfor mere vanskeligt for ilten at nå hjertet. Det gør at du har nemmere ved at få en blodprop eller hjertestop. Ikke nok med dårlig ånde, skader i tandkød og løse tænder, så er din hud heller ikke glad for du ryger, da der ikke kommer blod nok ud i din hud. Det bevirker du får en lavere hudtemperatur.

Nikotinens virkning på din krop

Nikotin er en nervegift, og den går ind og påvirker dit centralnervesystem. Det bevirker at du:

  • Ikke føler sult og træthed på samme måde.
  • Nikotin kan også påvirke din reaktionshastighed.
  • Den er også med til at få de små blodkar til at trække sig sammen
  • Øger blodtrykket
  • Øger produktionen af mavesyre
  • Hjertets slagfrekvens sættes op

Nikotin er populær, da den virker ret så hurtig. Efter ca. 10 sekunder er nikotinen i hjernecellerne, og du bliver beroliget og koncentrationen øges.